Nej, jeg er heller ikke fan!
Hvis der så bare ikke kom så meget ud i den anden ende!

Sjovt skrevet med fine ordspil.. og humor kan hjælpe på så meget!
Vh Gaia Liv

Hej Camilla
Tak for digt!
Det bygger op i de to første dele, synes jeg, til noget truende…som fader ud i det sidste. Er det en accept? Det gik som det gik?
Jeg kan bedst lide den sidste sætning…den rører mig!

Og…undskyld , måske lyder jeg pedantisk…..men hvem er - hende- i første linie? Hvis det er det -hun, der tales om , og det tror jeg at det er, skal der stå -sig; altså - hun så ikke skyggerne bag sig. Hvis der står -hende betyder det, at -hun ser på en anden.
Sig til, hvis du ikke bryder dig om den slags kommentarer!

Å ja….Januar/novembers tvilling/født af krudtrøg/en regnfuld nat: nej, sådan det ikke blive værre….helt genkendeligt og hovedet på sømmet herfra! Novembers tvilling: godt sagt!

Et skrig i langsomt forfald…..jeg hører det! Gys! Ja, lige gennem sindet!

Å den arme frihed….bipolar ( hedder det vist?) influenza….endnu engang; så bliver det ikke værre.

Ja ensomheden flyder ( en lille tvist til Jeppe Åkjærs -ensomheden synger?)….men det er lige dét, den gør.

Og desperationen kan skabe friktion og udvej .
Smuk slutning.

Jeg holder af dine forstærkende tilføjelser. For det er sådan det er med januar….hver dag er en forstærkende tilføjelse til en ret ulidelig måned.
Så bortset fra den med bipolær/bipolar ( der er også nemmere at udtale bipolar influenza , er det ikke?) så flyder digtet i mine årer.

Der er en masse matematik her!
Tal og tælleligt ; store, små, mange, plus og minus.

Og en masse sjæle!

De to størrelser er ret fremmede for hinanden…og derfor spændende at kombinere!
Sjæle er unikke…vil ses som sig selv, og ikke i kategorier.
Matematikken tager deres unik-hed fra dem.
Men du snyder matematikken…. For minus og minus og minus giver ikke plus ;). Egentlig skal det vel være minus gange minus gange minus?

Jeg tror, at sjælene kan lide det!

DET er smukt! I mine øjne!
En lille bitte ting…en død fugl…og så skiftet, som jeg føler helt kropsligt, som et blad, der vender i hjertet : ikke af natten, men af dens skær. Det minder om det, et haiku digt også kan,
Tak, det var en dejlig oplevelse.

Hej Mette
Long time-no see :)

Dejligt digt! Allermest holder jeg af slutningen.
Omsorgen for lommerne: de skal smykkes, de skal sove. For mig betyder det, at vi må rumme det, der er i de lommer. Omfatte det med venlighed, empati, tilgivelse; måske blot tilgivelse af os selv.
Bedste hilsen Bodil

Det er et grafisk flot digt!
Jeg ser et ansigt med en stor åben mund, og ud af munden kommer -kommentér og -bland dig.
Lydmæssigt gør æ’et indtryk..det er en meget kropslig lyd: at æde, kæft. En dyb, grov vokal, som henter power dybt i mellemgulvet. Der er lidt opkastning over æ….som der vel også vil være, hvis man æder grus.

Der kommer grus ind og grus ud. Er det sådan? Bydeformen i -kommentér og -bland dig få det ikke til at lyde særlig frivilligt og måske længes Jeget efter mere valgfrihed; at gruset kunne forarbejdes inden det frit kunne komme ud måske som noget andet?
Digtet får mig til at længes efter forandring..
Tak!

Jeg synes, du skal skrive Emma med stort; det vil matche din brug af tegn.

Hej Hans
Jeg aner ikke, hvad det handler om, men jeg morer mig!
Jeg blev fanget af globussen 1:1 å ja, dén har jeg også drømt om!
Det er stoppet med sjove ordspil i bedst Benny Andersen stil, men jeg mangler et par retningspile…..hvor skal vi hen?
Og så hedder hun da vist Nora, ikke?
Mvh Gaia

Hej Bjørn
Jeg kiggede lige forbi og fandt dette digt.
Det resonerer med mine tanker om ensomheden….den frivillige og den ufrivillige.
Og i sidste ende er vi alene!
Et lille forslag, hvis jeg må….
Tag den sidste linie væk!
For mig gør den digtet lidt moralsk; dette er facit. Jeg ville elske, at jeg selv måtte vælge.
Giver det mening?
Bedste hilsen
Gaia

Men for den, der kan se, og se bagved, er der gaver at finde overalt.
Dejlig sætning, der satte gang i billeder.

Haha
Å ja, gid han ville.
Humor og politik er en befriende blanding.

Ja, der mangler een.
At sige det store i det lille billede.
Sjovt var det, at ordet tallerkner blev helt forvansket i mine øjne, fordi jeg læste det så mange gange. At se et kendt ord på ny.
:-)

Jeg læser en længsel efter at være unik, og efter at alle andre kan være unikke uden at være defineret af katogorier som fx køn. “Pigerne bevæger sig fremad” giver håb i digtet.
Jeg synes sætningsbruddene er sjove og giver sjove medbetydninger
- køn min mor er-
-min far er min-
- søster solidaritet-
Vh Gaia

Så velskrevet!
Jeg er ikke vant til at give novellekritik....huske et eller andet med point of no return, men pyt med det; det er en for øjelse at læse. Å, hvor vil jeg gerne vide, om hun går ind til pigen eller hvad. Det fine , trygge glansbilledagtige hus og så den der understrøm af noget uhyggeligt.
Der er så mange farver og personer / ting der tilfældigt nævnes og så dukker op igen.
Den lille pige med svovlstikkerne, var også på besøg hos mig mens jeg læste,
Jeg nyder dine sidespring som det med skoene fra i sommer.
Det taktile, hvor hun lægger sin kind mod døren, ...jeg mærkede det selv.
Det er helt sikkert en historie, som vil leve i mig de næste dage.
- En enkelt skønhedsplet: “kulden ligger sig” -det kan den ikke, den lægger sig.
Vh Gaia

Den sidste snoede sti.
Jeg genkender så stærkt den længsel, og viljen til at slippe alt den grå triste, tunge og trivielle hverdagsvægt og kaste sig ud i farverne og farerne.
Og kulden bliver smukkere, - fedt.
Ja, den længsel kender jeg.
Jeg synes vældig godt om indramningen med de tre linjer og især om understegningen: den jeg ved
Kh Gaia

Dejligt...der er strejf af Halfdan Rasmussen i den søde måde at se naturen på, som børn gør. Det kan jeg godt lide.
Og moralen er fin.....anskuelig med den lille pilles tre ord overfor naturens overflod i resten af digtet.

Jeg snubler over nogle af rytmerne og har et par forslag , med forlov.
Kunne man vove at skrive kuldeskær?
-nyd børn i deres glade leg i efterladte pytter
-og ikke finder tiden
Vh Gaia

En fin minderune.
Har Mao lyst? Hihi.
Det flyder afsted ...og det passer jo godt med vand....må man foreslå at afsted udskiftes med ..med?
Vh Gaia

Det er da kærlighed!
.....jeg kommer til at tænke på det, Jung siger, om at det vi forelsker os i hos en anden, er det som ligger latent i os selv.
Vh Gaia

Det evige ( støv ;-) ) og det timelige på gennemrejse.
Jeg glæder mig over poesien og letheden.
Vh Gaia

Kære Julie
Det berører mig at høre om så meget smerte, og jeg er ked af, at du har det sådan. Jeg hører også en brændende længsel efter forandring. Og følelse af at være fanget i sygdom og medicin.
Jeg hæfter mig også ved en følelse af ufrihed, magtesløshed og af ikke at kunne vælge selv, at være defineret på forhånd.
Jeg ved ikke om du orker forslag, men hvis du gør, kunne det så mildne lidt, at trække magten lidt over på din side ved at finde små ting du kan vælge, små steder i hverdagen, hvor du, og ikke sygdommen bestemmer? Små oplevelser af valgfrihed?
Hvis det synes det her er træls, så kyl det over skulderen og glem alt om det.
Alt godt
Vh Gaia

Hej Ditte
Nat og dag, ja. Jeg bliver nysgerrig ved sætningen- din kærlighed til hende har rørt mig- fordi den antyder en bevægelse over på den anden banehalvdel, en forståelse? Det er interessant, synes jeg.
Jeg er ikke så vild med ordet -stop. Det står i meget skap modsætning til de blødere ord og rytmen i resten.
Vh Gaia

Hej Niels
Jeg er ikke sikker på, hvad der er der sker....der er et spænd mellem det evig genkommende forår, fotosyntesen, dansen og så over til kul, krudt og knofedt, og dét essentielle år.
Men jeg nyder poesien i det: åndevejr, grønkornsstrofe og sommeren, der kaster med håret.
Vh Gaia

Fede bogstavrim.
Ja....alle ville leve længere, hvis vi ikke gøede med galde.
Vh Gaia

Ja, manden har nøglen til kvinden og omvendt,
Smukt. Et komplementært digt.
Vh Gaia